Min morfar var jo møbelsnedker. Jeg husker da jeg selv fik lov til at sidde inde i hans store snedkerværksted og bare se ham lave smukke ting ud af træet. Han opmålte og savede også med en stor passion. Der var jo ganske interressant at se hvordan han nu kunne lave alle de smukkeste møbler, ud af sådan et stykke gammel træ. Jeg blev da helt besluttet omkring selv at uddanne mig som møbelsnedker. Og det viste sig så hvordan at den smarteste vis sådan at blive til en møbelsnedker på faktisk er sådan ved at tage et af disse smarte AMU kurser. De her AMU kurser de giver mig alt det jeg nu behøver selv at vide omkring det. Så da jeg så var blevet gammel nok skrev jeg mig jo af den grund til nogle flere AMU kurser.

Det første af alle mine AMU kurser var ganske kedeligt. For det bestod faktisk kun af alt det helt almindelige viden for sådan at blive møbelsnedker. Hvilke sorter træ der findes og hvordan man nu bedste håndterede det træ. Og alt dette det havde jeg jo allerede lært enten af min afdøde morfar, eller måske helst selv læst inden at jeg så startede. Så ikke alle af deres AMU kurser er helt så lærerige. Jeg fik nu en del ros for sådan hele min egen store viden, og klare mig fint i alle de mindre opgaver som vi nu fik i løbet af kurset. Men jeg følte mig nu ikke som en rigtig møbelsnedker. For jeg manglede stadigvæk at arbejde lidt mere dybdegående med selve træet og udarbejde sådan noget helt fra bunden. Dette fik jeg jo så mulighed for ved allerede det følgende af alle mine spændende AMU kurser.

Og det 2. af mine AMU kurser var jo en del mere håndgribeligt. For vi lærte jo om at kunne bøje krydsfiner. Og det viste sig også at være meget svært. Og det kræver den helt rigtige maskine og et mål omkring hvordan at det nu skal bøjes. Man tilføjer jo damp til træet, som gør at det pludselig bliver medgørligt. Bagefter så ligges det godt i pres for sådan at opnå lige den helt rigtige form. Når krydsfineren så tørrer helt igen beholder det jo denne ønskede form. Af alle de AMU kurser jeg du har prøvet, var dette det sværeste at lave. Og vi forsøgte også alle sammen adskillige gange før at vi fik lavet træet ligesom vi ønskede. Men dette hårde arbejde det betalte sig faktisk også i sidste ende. Fordi her der lærte jeg jo at kunne bøje krydsfiner lige som jeg nu ønskede at få det. Og det var jo en ting som min afdøde morfar jo aldrign havde arbejdet med før. Men netop dette gav pludselig en stribe nye muligheder inden for møblets design. Jeg følte mig jo også mere som en rigtig møbelsnedker selvom jeg nu stadigvæk manglede at kunne lave et rigtigt møbel. Men det fik jeg jo en chance for at gøre ved dette sidste af alle mine AMU kurser.

Fordi jeg var jo nu kommet til netop det af alle deres AMU kurser hvor at vi jo skulle designe et møbel. For jeg havde jo både lært om selve træet, og jeg havde også bøjet i krydsfiner.  Nu skulle jeg jo så bevise hvordan at jeg så selv var rigtig møbelsnedker. Så jeg designede en hel stol i noget krydsfiner. Her der udnyttede jeg så hvordan krydsefiner jo er yderst slidtstærkt med de helt rigtige former. Bagefter noterede jeg så hvor mange forskellige dele træ som jeg skulle benytte og fik dem alle sammen savet godt til. Efter en ganske god udformning af træet så log jeg jo det hele torre godt, og fik også det hele gjort klar til at samle sammen. Samtidig så fandt jeg så den rigtige beskyttende lak, samt et godt polstret sæde som jeg kunne bruge til stolen. Med den komplette stol så følte jeg mig nu som en helt rigtig møbelsnedker. Og havde det ikke været for disse AMU kurser, havde jeg jo faktisk ikke lige kunne lave dette smukke møbel. Og det var jo starten på min karriere med at være møbelsnedker. I dag arbejder jeg jo kun med nogle møbler som er i bøjet krydsfiner.