I 2009 indførtes den såkaldte digitale tinglysning, og det betyder, at alle skøder i dag er digitale dokumenter. Og ikke mindst at et nyt skøde skal udarbejdes, underskrives og tinglyses elektronisk via tinglysning.dk

Vi har talt med Javed Aslam fra eboligadvokat (https://eboligadvokat.dk/skoede/), der har givet os lidt informationer om arbejdsgangen i forbindelse med udarbejdelse af skøde.

Sådan bliver skødet en realitet

Som udgangspunkt er det køber, der har ansvaret for at udarbejde skøde efter køb af en bolig. Det er bare ikke en proces, man lige fører ud i livet, hvis ikke man har stor juridisk indsigt. Derfor er det i stedet købers advokat, der varetager arbejdet som et led i handlens berigtigelse.

Først sendes et udkast til skødet i form af en prøvetinglysning til godkendelse hos sælger og sælgers ejendomsmægler. Herefter udarbejdes det endelige skøde, der skal underskrives digitalt af både sælger og køber ved hjælp af NemID. Når skødet er tinglyst, sender købers advokat en meddelelse til de respektive banker, så nye og gamle lån kan blive henholdsvis optaget og indfriet. Først når købers advokat får besked fra sælgers bank om, at sælgers gamle lån er indfriet, kan købesummen frigives til sælgers disposition.

Husk!

Det tinglyste skøde er blot en kvittering på, at ejerskabet er overgået til køber. Det er ikke en kontrol af, at alt i handlen er, som det skal være. Det er derfor vigtigt, at du også har advokaten til at gennemgå købsaftalen m.m., inden du underskriver. Det er nemlig her vilkårerne for handlen aftales.

Desuden er tinglysning en vanskelig, juridisk proces, så det kan ikke svare sig at springe advokatsalæret over – det kan nemlig koste penge, hvis skødet ikke bliver tinglyst korrekt. Har du en advokat eller en anden rådgiver til at varetage opgaven for dig, så er det dennes ansvarsforsikring, der dækker eventulle udgifter i den henseende.