Alle os, der arbejder som ekspedienter, stewardesser, tjenere, kokke eller i andre fag, hvor man er på fødderne langt størstedelen af sin vågne tid, kender til ømme, hævede fødder, ligtorne, hælspore, nedsunkne forfødder, knyster og alle de andre dårligdomme, som følger med. De fleste af os er meget opmærksomme på at iføre os det rette ergonomiske fodtøj, når vi er på job, simpelt hen for at beskytte fødderne – uden dem har vi intet arbejde! Af samme grund er det også vigtigt at passe og pleje fødderne, når vi har fri, og være opmærksomme på, at eventuelle små skavanker ikke udvikler sig til at blive et permanent problem.

Fodmassage er godt for helbredet

En måde, hvorpå du kan forebygge, at dine skavanker ødelægger dine fødder, er ved at få en god og grundig fodmassage med jævne mellemrum. En dygtig massør vil for det første kunne lindre dine smerter i fødderne og samtidig løsne op for de spændinger, som fører til smerterne, for det andet kunne rådgive dig vedrørende de fund, han eller hun gør sig – det kan for eksempel være, at du støtter forkert på foden, og dermed belaster den på en uhensigtsmæssig måde.

Find den rette massør til fodmassage

Hvis du leder efter en massør, som kan tage sig kærligt af dine fødder, bør du gå efter en fysiurgisk massør med mange års erfaring. En fysiurgisk massør har indgående kendskab til hele kroppens anatomi, og ser kroppen som en helhed. Derfor vil en fysiurgisk massør kunne hjælpe dig med de problemer, der måtte være opstået som følge af forkert belastning eller afvikling af gang – en fodmassage hos en dygtig massør kan føre til opklaring af mange andre fysiologiske problematikker, og dermed gavne dit generelle helbred. Du kan for eksempel prøve Massagekompagniet på Østerbro, som med en fast stab af dygtige massører kan tilbyde dig den specialistviden, du har brug for.