Hvis du nogensinde har været besøgende på et center til behandling af misbrug, uden du selv har været indlagt direkte eller ambulant som patient, så har du måske noteret dig, at ret gennemsnitligt er der mange mennesker, der står udenfor og ryger tobak i form af især smøger.

Dette varierer selvfølgelig var behandlingscenter til behandlingscenter, og det skal da ikke kunne udelukkes, at nogle steder er helt røgfrie indefor arealerne, mens man andre steder næsten må ryge indenfor.

Men rygning er i hvert fald ofte højt repræsenteret sådan et sted, og du kan næsten være sikker på, at omkring 80 procent af de rygende mennesker er de indlagte patienter.

Så tilfalder en del også de besøgende og måske en enkelt behandler eller to, men de udmagrede, rådvilde, lettere forvirrede til de mere runde, afslappede og gluggende personer er de patienter, som enten lige er blevet indlagt eller er nået et godt stykke i processen mod healing.

Man kan så som forvirret udenforstående undre sig over, at man tillader dette, fordi rygning er så beviseligt sundhedsskadeligt, og er patienten ikke netop indlagt for at få et mere sundere liv?

Det korte svar er, at jo, selvfølgelig er patienterne der på et behandlingscenter for at få et bedre liv, men mange mennesker er frivillige indlagte, der kan gå, hvornår de vil. Det er ikke et fængsel, hvor basale rettigheder bliver taget fra dem.

Og så længe de er myndige, så må de gerne ryge, da det er deres ret at gøre dette.

En lidt dybere analyse vil vise, at mange misbrugere af alt fra alkohol til hård narkotikum ofte også er mennesker, der ryger. Enten har de gjort det i kombination med deres misbrug, eller også har det været som led i et forsøg på at trappe ud fra noget mere hårdere narkotika.

Så på sin vis kan du betragte det lidt som, at det stadigvæk er lidt sundere i overført betydning, at patienten ryger, end at vedkommende “ryger” over i at tage hårde stoffer, hvis smøgerne eller lignende blev taget fra dem.